Synbiotika: Hvad de er + fordele for tarmsundhed

Probiotika vs. Prebiotika 

Du har sandsynligvis hørt udtrykkene probiotisk og præbiotisk, men hvad betyder de egentlig? Lad os starte med det grundlæggende:

• Probiotika er levende gavnlige bakterier, der hjælper med at opretholde den naturlige balance i tarmmikrobiota. De spiller en kritisk rolle i understøttelse af fordøjelsen, næringsstofabsorption og immunfunktion.
• Prebiotikatjener derimod som mad til disse gavnlige bakterier. Ved at stimulere væksten og aktiviteten af tarmmikrobiota bidrager præbiotika til den generelle tarmsundhed.

Hvad er synbiotika?

Lad os nu udforske synbiotika - en kombination af probiotika og præbiotika i et enkelt produkt. Videnskabelig dokumentation understøtter de synergistiske fordele ved synbiotika, som kan overgå virkningerne af begge komponenter alene. For eksempel fandt et 8-ugers randomiseret kontrolleret forsøg offentliggjort i Techniques in Coloproctology (2014), at synbiotisk tilskud signifikant forbedrede afføringskonsistensen, reducerede tarmtransittid og forbedret tarmmikrobiota-sammensætning.¹ 

En anden undersøgelse viste, at en kombination af Bacillus coagulans og inulin reducerede inflammation ved at sænke C-reaktive proteinniveauer og øge glutathionniveauerne.² Synbiotika har også vist antiinflammatoriske virkninger i dyremodeller, hvilket forbedrer histologiske ændringer i betændelsestilbøjelige HLA-B27-rotter.³ Endelig har in vitro-undersøgelser fremhævet potentialet ved synbiotika, med beviser, der viser, at tilskud forhindrede en kemisk isk-induceret undertrykkelse af immunceller i tarmen (kaldet NK-celler), en fordel, der ikke blev set med probiotika eller præbiotika alene.⁴

Tilsammen understreger disse fund potentialet ved synbiotika til at forbedre tarmsundheden, reducere betændelse og understøtte immunfunktionen, hvilket gør dem til en stærk tilføjelse til funktionelle mad- og kosttilskudsstrategier.

Hvad gør synbiotika? 

Synbiotika blev udviklet til at tackle de overlevelsesudfordringer, som probiotika står over for. Forskning tyder på, at synbiotika forbedrer overlevelsen og koloniseringen af probiotiske bakterier under deres transit gennem den øvre mave-tarmkanal ved selektivt at stimulere væksten eller aktivere metabolismen af sundhedsfremmende probiotiske bakterier.⁵ Derudover kan synbiotika fremme mere effektiv kolonisering i tyktarmen og stimulere væksten af både probiotika og kommensale bakterier, hvilket hjælper med at opretholde intestinal homeostase og generel sundhed.⁶

Hvem drager fordel af synbiotika?

Uanset om du er atlet, fitnessentusiast eller blot en person, der sigter mod at forbedre fordøjelsessundheden, kan Synbiotics hjælpe med følgende:

1. Forbedre tarmmikrobiota-diversiteten.
2. Fremme bedre næringsstofabsorption.
3. Reducer gastrointestinalt ubehag.
4. Forbedre immunfunktionen.
5. Forbedre atletisk restitution og ydeevne. 

Afsluttende tanker

Ny forskning tyder på, at kombination af præbiotika og probiotika som et synbiotikum forstærker deres fordele. 

Referencer:

1.  Bazzocchi, G., Giovannini, T., Giussani, C., Brigidi, P., & Turroni, S. (2014). Effekt af et nyt synbiotisk supplement på symptomer, afføringskonsistens, tarmtransittid og tarmmikrobiota hos patienter med svær funktionel forstoppelse: et pilot randomiseret dobbeltblindt, kontrolleret forsøg. Teknikker i koloproktologi, 18 (10), 945—953. https://doi.org/10.1007/s10151-014-1201-5
2. Panda, Arun & Rao, Savaram & Raju, MV LN & Sharma, Sita. (2006). Kosttilskud af Lactobacillus Sporogenes på ydeevne og serumbiokemisk-lipidprofil for slagtekyllinger. Tidsskrift for fjerkrævidenskab - J POULT SCI. 43. 235-240. 10.2141/jpsa.43.235.
3. Saulnier, DM, Spinler, JK, Gibson, GR og Versalovic, J. (2009). Mekanismer for probiose og præbiose: overvejelser om forbedrede funktionelle fødevarer. Nuværende udtalelse inden for bioteknologi, 20 (2), 135—141. https://doi.org/10.1016/j.copbio.2009.01.002
4. Fotiadis, C.I., Stoidis, C.N., Spyropoulos, BG, & Zografos, E.D. (2008). Rollen af probiotika, præbiotika og synbiotika i kemoprevention mod kolorektal cancer. Verdensjournal for gastroenterologi, 14 (42), 6453—6457. https://doi.org/10.3748/wjg.14.6453
5. de Vrese, M. og Schrezenmeir, J. (2008). Probiotika, præbiotika og synbiotika. Fremskridt inden for biokemisk teknik/bioteknologi, 111, 1—66. https://doi.org/10.1007/10_2008_097
6. Peña AS (2007). Tarmflora, probióticos, prebióticos, symbióticos y alimentos novedosos [Tarmflora, probiotika, præbiotika, symbiotika og nye fødevarer]. Spansk tidsskrift om fordøjelsessygdomme, 99 (11), 653—658. https://doi.org/10.4321/s1130-01082007001100006
7. Whelan, K., Martin, L.D., Staudacher, HM, & Lomer, MCE (2018). Den lave FODMAP-diæt til behandling af irritabelt tarmsyndrom: en evidensbaseret gennemgang af FODMAP-begrænsning, genintroduktion og personalisering i klinisk praksis. Tidsskrift for human ernæring og diætetik: det officielle tidsskrift for British Dietetic Association, 31 (2), 239—255. https://doi.org/10.1111/jhn.12530